30. sep. 2023
Flemmings Iveco TurboStar 1984
Bilen & Bossen
I september måneds udgave af magasinet Erhverv Djursland, er Flemming og hans Iveco lastbil med i afsnittet "Bilen & Bossen".
"Det var deres flagskibsmodel udstyret med den største tænkelige lastbilmotor målt i volumen. Så det var lidt af en drengedrøm, at få fat i sådan en," erinder Flemming. Det var også en model, hvor komforten for chaufføren var mærkbart forbedret.
Det lykkedes Flemming at få fingrene i den flotte Iveco lastbil fra 1984, som han havde fundet i Nürnberg, i september 2022.
"Der er flere gunde til, at jeg gerne ville have lige netop den model. For det første var det netop den model, jeg kørte i, da jeg startede i branchen for længe siden. Dernæst er den ret sjælden i Danmark, for der er kun tre eller fire eksemplarer, og for det tredje har vi selv i firmaet mange Iveco lastbiler" fortæller Flemming.
Bortset fra motoren, der var hovedrepareret, har bilen været totalt adskilt og istandsat. "Det har været en større omgang, men vi var så heldige, at Iveco forhandleren Bache A/S sponsoreret en del af renoveringen, fordi de gerne ville bruge den på deres stand på Transportmessen 2023," forklarer Flemming, der også selv alene bruger lastbilen til reklameformål. "Det er et meget fint eksemplar med en masse lækre detaljer." At det er en ikonisk model vidner lanceringen af en helt ny jubilæumsmodel af turboStar'en, der kun produceres i 150 eksemplarer til hele Europa.
MODEL:
Iveco TurboStar 1984
Motor V8 med dobbelt turbo
17,2 liter
420 HK
Se flere billeder og artiklen her